mandag den 29. oktober 2012

Hektisk Uge + Verdens største "oplevelse"


Så er jeg endelig vendt hjem efter en rimelig travl uge... pu'h!

Jeg startede ugen af med, af undervise mit parkour hold på Amagerlands Gymnastikforenings splinter nye air-track. Som forresten er fantastisk! 

Tirsdag efter en kort lille rulle tur (13,66 km) stod den på rejse dag, vi (Daniel og jeg) tog med tog fra Københavns banegård mod Odense. Daniel (min gode ven) og jeg havde fået plads på et studie-praktik hold på S.D.U (syddansk universitet) i deres "OpTek" linje, det vil sige deres oplevelses- og læringsteknologi studie(se filmen).

Onsdag stod det så på "skole" igen. Desværre var programmet uorganiseret og uheldigvis ramt af sygdom og dårligt planlagte feriedage fra undervisernes side :/ øv. Trods manglerne lykkedes det dog S.D.U at stable et ellers godt og oplysende arrangement på benene.

Torsdag var vi tilstede i 2 første semester "timer" og havde til sidst evaluering, og så måtte vi vende snuden hjemad igen.
Alt i alt var det en rigtig god tur og om ikke andet var det utrolig hyggeligt!.
Men ugen slutter ikke her! Efter lige at have restitueret en enkelt dag med mode outlet i bella centeret med VIP Adgang (Fredag), bød lørdag igen på et tæt pakket program.

Lørdag var nemlig "Lederpleje-dag" i ALG (Amagerland Gymnastikforening) og det var bestemt at vi skulle bowle. Efter 2 timers fantastisk hygge med foreningens andre medlemmer og instruktører måtte Daniel og jeg desværre tage afsked fra festlighederne da vi havde en lang tur foran os, da vi var tilmeldt et inspirations kursus i JYLLAND! om søndagen. For at undgå at skulle op kl. 4 søndag morgen havde vi planlagt en overnatning hos min onkel på Fyn. Dette gav mig også mulighed for at hilse på deres nye, 4½ måneder gamle lille pige (Bedårende!).

Søndag (Smertens-dag....... på en god måde!)
Søndag tog det så rigtig til, vi har "tidligt" ude og af sted mod BGI akademiet som lige tilfældigvis er hjemsted for VERDENS STØRSTE parkour anlæg, og lad mig lige sige, det skuffede ikke! Nå, men efter ankomst blev vi (Daniel, de andre deltagere og jeg) budt velkommen med frugt, kaffe og te, hvilket var meget værdsat da hverken Daniel eller jeg havde nået at få noget morgenmad inden kursets start, ups.


Kurset var en oplevelse jeg aldrig vil glemme, og jeg har selvfølgelig taget en masse noter og billeder af 
ting som vi kan bruge i vores undervisning senere. 
Nu kunne vi snart runde ugen af. Men ikke før den laaaaange 3 timers køretur var ovre, og det var selvfølgelig inklusiv det obligatoriske stop på Burger King.
Det har været en fantastisk uge og hvis jeg kunne, ville jeg gøre det hele om igen!!
Nu er en ny uge begyndt, jeg glæder mig til at se hvad den vil bringe. 
Farvel for nu .  

--Krudte--